Brønderslev/Hjallerup 2022

Igen i år har Spar Nord Brønderslev/Hjallerup valgt at være værter for vores Giving Tuesday arrangement, og det betyder at vi igen i år kan hjælpe vores tilmeldte familier med juehjælp!

Sidste år blev der indsamlet 150.000 kroner, og det gjorde en kæmpe forskel for vores familier!

Mere end 80 gavekort til den lokale biograf blev delt ud, gavekort til legetøj, en oplevelse i løbet af sommeren og en kæmpe tøjindsamling/uddeling hvor der blev delt 500 kg gratis tøj ud, blev muligt pga. af Giving Tuesday 2021!

Stor succes endnu en gang i Spar Nord bank Brønderslev!

Tusind tak til vores hårdtarbejdende deltagere i Brønderslev, der samlede mere end 60.000 kroner ind til vores udsatte familier i Brønderslev kommune! Det betyder at rigtig mange sårbare og udsatte familier igen i år kan få hjælp til jul!

2021

Vi er så glade for i år at kunne fortælle at vi har indledt et samarbejde med Spar Nord bank Brønderslev og Hjallerup om at afholde Giving Tuesday!

Det betyder at vi i år har mulighed for at hjælpe en masse økonomisk trængte børnefamilier med julehjælp, så julen ikke blir en tid fyldt med bekymringer, men i stedet noget hele familien kan se frem til.

Familiestøtten har mange tilmeldte familier i Brønderslev og Hjallerup, der hver dag kæmper med økonomien. Det er ikke sjovt altid at skulle vende hver en krone, og konstant være bange for om der er penge nok til at få mad 3 gange om dagen, eller alderssvarende tøj til børnene.

Læs mere om arrangementet i Spar Nord Brønderslev her:

https://ligeher.nu/broenderslev/nyheder/livet-her/erhvervsfolk-samler-penge-ind-til-julegaver-til-vaerdigt-traengende/126c06e8-0002-46f5-b085-d95a0cdda4b0

Vil du være med til at gøre en forskel lokalt?

Så kontakt os på telefon 26822984 eller send en mail til kontakt@familiestoetten.dk

På Giving Tuesday inviterer vi lokale erhversdrivende/personligheder ind i Spar Nord bank Brønderslev, hvor vi sammen skal kontakte vores netværk og se hvor mange penge vi kan få samlet ind til vores lokale børnefamilier.

Der lever mere end 400 børn under fattigdomsgrænsen i Brønderslev kommune, og dem vil vi rigtig gerne være med til at give en jul uden bekymringer.

En del af pengene fra indsamlingen vil gå direkte til julehjælp, og en anden del vil gå til vores generelle arbejde med de udsatte og sårbare familier i kommunen.